Botanix – et magasin om planter og om at holde have

Botanix dansk udgave

Blågrå tobak Nicotiana glauca – en altanplante med perspektiv!

foto

Blågrå tobak (Nicotiana glauca)

Menneskets trang til det nye, usædvanlige og ualmindelige er grænseløst. Også havefolk drømmer om at dyrke noget nyt i deres haver – noget som ingen andre har. Planteskolerne forsøger derfor at tilbyde kunderne noget nyt hvert år – for at tilfredsstille deres sult efter det usædvanlige. Den kommercielle lancering af nye varieteter vil snart gøre blågrå tobak velkendt blandt havefolk.

foto

Blågrå tobak (Nicotiana glauca)

Gennem de sidste 100 år er de fleste nyskabelser inden for haveverdenen kommet fra natskyggefamilien (Solanaceae). Blandt de bedst kendte kan nævnes Petunia, hængepetunia (Surfina) og „minipetunia“ („millionklokke“, Calibrachoa). Nøglen til deres succes er hurtig vækst, tidlig blomstring og det forhold at de er nemme at dyrke uden at de kræver specielle miljøforhold. Frøplanter blomstrer i løbet af 3 måneder, og planter fra stiklinger endnu hurtigere. De foretrækker sol og varme, men kan dog også vokse mere skyggefulde og køligere steder.

Men planter fra natskyggefamilien var ikke altid så populære. F.eks. blev tomater og kartofler i Europa kun dyrket til dekorative formål. Da det rygtedes at dele af disse planter også kunne spises, var man til at begynde med meget skeptisk, hvilket hænger sammen med at planter fra natskyggefamilien som regel er meget giftige. Det gælder også blågrå tobak. Nu er kartofler og tomater mange steder trængt frem på bekostning af traditionel, lokal mad!

foto

I denne artikel vil vi fortælle lidt om blågrå tobak (Nicotiana glauca) – en usædvanlig altanplante, der som kartoflen og tomaten kommer fra Sydamerika. Det er en hurtigvoksende busk eller træ. Under optimale forhold starter blomstringen kun to måneder efter at frøet er sået, og grenene på voksne planter kan vokse 50–70 cm på en måned. Den stammer oprindelig fra Argentina og Bolivia, men er nu naturaliseret i store dele af verden, inklusive Sydeuropa.

Som det latinske navn antyder (glauca = grå), har bladene en sølvgrå farve. Den må ikke berøres da den da vil miste sin sølvgrå glans og blive almindelig lysegrøn. Bladene er ovale med tilspidset bladspids. De rørformede blomster sidder 20–40 stk. sammen for enden af grenene. Blomsterne er 3–3,5 cm lange og ca. 0,5 cm i diameter. I begyndelsen af blomstringsperioden er de lysegule med lysegrøn kroneåbning. Når de er ved at afblomstre bliver de mørkegule. Fordelen ved denne plante er at blomsterne også er dekorative efter afblomstringen. I modsætning til f.eks. Petunia bevarer blomsterne deres form og bliver siddende i lang tid.

Blågra tobak er nem at dyrke. Den kan holdes inden døre hele året, eller udendørs om sommeren. Den formeres ved frø, der spirer hurtigt og pålideligt. Planten vil begynde at blomstre i løbet af 2 måneder. Hvis du vil have altanplanter af blågrå tobak (Nicotiana glauca) til at blomstre i maj, skal de sås inden døre i marts.

Planten tåler ikke frost, og skal holdes frostfrit. Som med Pelargonium kan den holdes køligere og lyst om vinteren. Mod vinterens slutning kan den beskæres, og der vandes meget, så vil planten blomstre i løbet af en måned. Med tiden gror den til et træ, der kan holdes som stueplante. Den kan ikke formeres ved stiklinger, da disse kun meget vanskeligt danner rødder. Det er heller ikke nødvendigt med stiklinger, da frøformering er så let.

Hvad angår gødning er blågrå tobak ikke krævende. For størst mulig blomsterfylde kan planten gødes med standard kompost med lidt ekstra fosfor.

««« Forrige artikel: Welwitschia mirabilis - hvorledes man dyrker et levende fossil Næste artikel: Indisk lotus (Nelumbo nucifera) »»»

Fredag 20.5.2011 19:26 | udskriv | Eksotiske planter

Om KPR

KPR - Haveejernes Klub Slovakiet
KPR-Haveejernes Klub er en international haveejerklub Læs mere...
Del dine erfaringer med plantedyrkning med andre haveejere. Skriv en artikel om at holde have, plantedyrkning, planter osv. og få den offentliggjort på dansk på vores hjemmeside - Botanix. Kontakt os angående de nærmere detaljer.

Kategorier: alle Eksotiske planter Græs Nåletræer Palmer Skadedyr Svampe Vand og vandplanter Vejledninger i dyrkning af planter