Botanix – et magasin om planter og om at holde have

Botanix dansk udgave

Hvordan man planter blomsterløg og frøplanter

Tag de blomsterløg og frøplanter, som du har modtaget med posten, ud af indpakningen, og lad dem stå i skygge i 2–3 døgn. En anden mulighed er at plante dem med det samme og derefter holde dem i skygge i nogle få døgn, så de ikke udsættes for sollys (jeg ville nu nok plante frøplanter med det samme o.a.).

Hvordan man planter frøplanter

Lav et passende hul i jorden som frøplanterne skal plantes i. Tag frøplanterne ud af potten (eller af plastikposen, i tilfælde af at frøplanterne er indpakket hver for sig), vend rødderne nedad og spred dem jævnt. Kom herefter jord i hullet, men ikke så det er fyldt helt op.

Hæld lidt vand i hullet, og når jorden har opsuget vandet, så vand igen. Plant alle planter på samme måde. Når alle planterne er plantet, så vand dem igen.

De første dage efter udplantningen skal planterne vandes efter behov, og beskyt dem mod direkte sollys. Planterne vil udvikle rodnettet i løbet af 1–3 uger, og derefter kan de behandles på samme måde som du behandler andre planter i haven.

Hvordan man planter blomsterløg og knolde

Først skal jorden løsnes der hvor du vil plante løgene eller knoldene (i det følgende bruger vi kun ordet løg for både løg og knolde). Tag løgene ud af papirsposen umiddelbart inden du vil lægge dem. Grav et passende dybt hul (se tabellen over læggedybder), og læg løget i hullet med den rigtige ende opad. Nogle løg overlever ikke at blive plantet omvendt, så vær omhyggelig med at vende løgene rigtigt.

De fleste blomsterløg skal helst lægges om efteråret. Hvis du – af en eller anden grund – lægger tulipanløg midt om sommeren skal de ikke vandes, for de vil først skyde næste forår.

Jo mindre løg, des mindre læggedybde. For at afgøre hvor dybt løget skal lægges er det nødvendigt at måle afstanden mellem løgets top og jordoverfladen.

Løget kan tages op af jorden når de overjordiske dele er visnet (dette er hovedregelen for alle løgplanter undtagen Gladiolus) – i sydlige dele af Europa kan det være så tidligt som maj, især hvis vejret er varmt og tørt. De fleste kan oplagres tørt til efteråret (især løg, hvidløg, saffran og tulipaner). Dette er ikke nødvendigt i Danmark, medmindre du vil flytte planten, men åbenbart i nogle dele af Europa (o.a.).

Andre slægter som f.eks. lilje, perlehyacint (Muscari), fuglemælk (Ornithogalum) og konval (Polygonatum) kan imidlertid ikke opbevares på denne måde, det vil de ikke kunne overleve. De kan kun overleve en uge uden for jorden, og skal derfor plantes igen med det samme hvis de graves op.

arter planteperiode plantedybde i cm
Små arter med et løg der måler ca 2 cm som Allium carinatum, flavum, molly, oleraceum, scorodoprasum 7.-10. 5–8
Store arter med et løg der måler 10 cm som Allium giganteum, karataviense, nigrum 7.-10. 10–15
Colchicum – arter der blomstrer om efteråret 8. 15
Crocus – arter der blomstrer om foråret (Crocus chrysanthus, Crocus vernus) 10. 9
Crocus arter der blomstrer om efteråret (Crocus sativius) (7.-)8. 9
Gladiolus (havehybrider) 4.-5. 10 (mindre end 5)
Gladiolus (vilde arter fra Sydafrika) 9. 5–8
Lilium candidum – hvid lilje eller Madonna lilje 8. 3
Lilium – havehybrider 9.(-10.) 5–15 afhængig af art
Muscari – perlehyacint 7.-10. 8–10
Narcissus – narcis 8. 10
Ornithogalum umbellatum – Bethlehemsstjerne 7.-10. 10
Polygonatum – salomons segl 8.10., 2.-3. 10
Tulipaner med små løg som Tulipa chrysantha, tarda, saxatillis, turkestanica, urumiensis 10. 10
Tulipaner med små løg – Tulipa greigii, Tulipa fosteriana, Tulipa kaufmanniana og havehybrider 10. 12–14

Hvordan man formerer liljer ved hjælp af løgskæl

foto

Propagation of the lily by scales

Den enkleste måde at formere liljer ved hjælp af løgskæl (lagene i løget)

Plant skællene i huller på 1–2 cm dybde (=svarende til tykkelsen af det jordlag der skal ligge over skællet) og hold dem ved en dagtemperatur på 25–30 ºC og en nattemperatur på ca. 22 ºC. Nattemperaturen må godt være lavere, det vigtigste er dagtemperaturen. Kasserne med skæl kan anbringes i et skab, et drivhus eller en vindueskarm indendørs. Hold jorden tør, så vil nye løg hurtigt udvikles på skællenes underside. I løbet af 1–3 måneder vil der være udviklet 2–3 løg på hvert skæl! Hvis du har plantet skællene i slutningen af juli kan disse nye løg tages op af jorden i september og plantes i 2 cm dybde i haven. Plant hvert løg for sig, der skal være ca. 4 cm mellem hvert løg. Efter 4–6 år vil løgene blomstre, så det er noget der kræver lidt tålmodighed.

Hvordan man formerer løgvækster ved frø

Nogle løgvækster kan formeres meget hurtigt og effektivt ved hjælp af frø. I Europa er det bedste tidspunkt at så på i marts til april. I Danmark skal det ske indendørs eller i et drivhus. Frøene sås i 0,5–1 cm dybde. Plant dem ikke ud det første år, men lad dem stå hvor de er sået, forudsat at der er lyst. Nogle arter blomstrer allerede andet år, andre først efter 2–5 år. Små arter blomstrer hurtigere end store arter.

««« Forrige artikel: Hvordan man dyrker østershat (Pleurotus ostreatus)

Mandag 6.6.2011 12:46 | udskriv | Vejledninger i dyrkning af planter

Om KPR

KPR - Haveejernes Klub Slovakiet
KPR-Haveejernes Klub er en international haveejerklub Læs mere...
Del dine erfaringer med plantedyrkning med andre haveejere. Skriv en artikel om at holde have, plantedyrkning, planter osv. og få den offentliggjort på dansk på vores hjemmeside - Botanix. Kontakt os angående de nærmere detaljer.

Kategorier: alle Eksotiske planter Græs Nåletræer Palmer Skadedyr Svampe Vand og vandplanter Vejledninger i dyrkning af planter